
Kommunikationsmedarbejder
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet søger pr. 1. september 2010 eller snarest derefter en erfaren og robust kommunikationsmedarbejder/journalist, der skal medvirke til at opbygge og drive en kommunikationsfunktion på fakultetet.
Opgaverne
Du skal være med til at tænke nyt og udvikle fakultetets strategiske kommunikation i et levende, tværfagligt og meget vidende miljø. Derfor vil du få stor indflydelse på at udvikle og implementere fakultetets kommunikationsstrategi.
Du skal rådgive ledelsen i kommunikationsspørgsmål og iværksætte en række initiativer, der skal styrke fakultets interne og særligt eksterne kommunikation – også via fakultetets web, hvor du får til opgave at samle kommunikation fra institutter og enheder.
Du skal være skrivende redaktør på vores interne, elektroniske nyhedsbrev, skrive pressemeddelelser, vedligeholde pressekontakt, og du vil skulle bidrage til fakultetets engagement i forskellige events såsom Ph.d.-dag, Forskningens Døgn, Kandidatdag, o.l.
Da én af dine opgaver bliver at identificere og formulere forskelligartede historier fra fakultetets forsknings- og uddannelsesmiljø, kommer du til at samarbejde og sparre med mange forskellige mennesker på tværs i organisationen – lige fra dekanen til vores ansatte på sygehusene.
På sigt vil du få mulighed for at repræsentere fakultetet i universitetets kommunikationsudvalg, der bl.a. tilvejebringer beslutningsgrundlag for ledelsen inden for kommunikationsfaglige spørgsmål og koordinerer kommunikationsaktiviteter på tværs af hovedområder og øvrige decentrale og centrale enheder.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse bag dig, fx cand.comm. eller journalist, og at du har dokumenteret erfaring fra lignende job. Du skal have overblik og mod på udvikling. Din pen er præcis og flydende, og perfekt retskrivning er en selvfølgelighed for dig. Du er erfaren it-bruger og har et godt kendskab til CMS – gerne Typ03. Du kan håndtere mange opgaver samtidigt, er udadvendt med gode samarbejdsevner, men formår også at arbejde selvstændigt og opsøgende. Erfaring fra universitetsmiljøet og/eller sundhedsområdet er en klar fordel.
Kort om os
Du bliver en del af Fakultetsadministrationen, og du skal referere til administrationens souschef, der er ansvarlig for fakultetets kommunikationsområde. Vi har en afslappet – men fokuseret – stemning i hverdagen. Humoristisk sans er uundværlig. Der er flekstidsordning, men du vil møde både korte og længere deadlines.
Samtaler: Forventes afholdt mandag den 23. august 2010.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos souschef Birgit Honoré, 8942 4120 (Ferie indtil den 02.08.2010).
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.
Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund. Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 16/08/2010
Søg stilling online her
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet er i dag organiseret med 10 institutter, en administration og flere mindre enheder samt en række centre. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har et tæt og betydningsfuldt samarbejde med det regionale sundhedsvæsen. Fakultetet beskæftiger ca. 1.000 årsværk med en nogenlunde lige stor andel videnskabeligt og administrativt personale.
|
Navn:
Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Att: Adresse: Vennelyst Boulevard 9 Postnr: 8000 By: Aarhus C Land: Danmark |
Web:
www.health.au.dk
Tlf: 89 42 11 22 Fax: 86 12 83 16 |
Du kan bedømme denne annonce ved at trykke på stjernerne. Annoncen vil blive tilføjet til dine annoncer